![]() |
Fotografen: Jesper Sørensen, født i Horsens i 1964. Har siden ungdommen, for meget længe siden, haft en spirende interesse for fotografering, uden at få gjort noget ud af det. Fotolære i ungdomsskolen, blev heller ikke til noget. Har fulltime job, ved siden af foto. I 2000 købte jeg mit første digitale kamera, eller nok rettere, fotografiapparart. Et Olympus C-100. Hele 1,3 Mpxl. Jeg skulle egentligt bruge det til billeder af et bilprojekt, som jeg ville lægge på Nettet. Det blev min første hjemmeside. Køn var den ikke, men indholdet gjorde at mange fandt interesse i at besøge den. Den er dog længe, død og borte. En dag var jeg så med familien på tur til kalkgruberne i Mønsted. Jeg have "kameraet" med, og skød løs i mørket. På med den indbyggede flash, og tju hej det gik. Eet af billederne viste jeg til Henrik, en kollega på VLR, hvor jeg dengang havde min daglige gang. Henrik vidste lidt om foto, og var ret begejstret for mit motiv. Han fortalte mig om fotokritik.dk, hvor man kunne få kommentarer og kritik til sine billeder, og at det var ganske gratis at bruge sitet. "Tosse" tænkte jeg, og gik nu alligevel hjem på min gamle computer, med win-95 og et 56K- modem, (Mange ved sikkert slet ikke hvad sidstnævnte er) men med den nye profil på fotokritik.dk fik jeg uploaded det famøse billede, og, til min overraskelse, var det ikke kun Henrik, som kunne lide motivet. |
| I første omgang var det nu billederne til mit bil site, som fyldte "SmartMedia" kortet. Ja det hed det altså dengang, og der kunne være hele 32 Mb på det. Først nogle år senere, fik jeg mod og lyst til at fotografere mennesker og modeller, Ikke at modeller ikke er mennesker, men... Well U know. I 2006 startede jeg med jsfoto.dk og det blev til et blandet udvalg af billeder. Koncert, race, bl.a. Le Mans i Frankrig, og forskelligt arkitektur, natur osv. Året efter, deltog jeg i en fotokonkurrence, og blev valgt ud til finaleafstemningen, hvor jeg så ikke kom videre, men det gav da blod på tanden. Det blev til flere billeder af koncerter, race, huse og natur, men stille og roligt, også lidt model foto. Desværre var der alt for mange problemer med at få ordentlige aftaler, så ved årets udgang, valgte jeg at stoppe. Jeg solgte alt udstyr. Hvad nu? Et kamera skulle jeg da have, så jeg købte et nyt Panasonic DMC FZ18. Det blev bl.a. brugt under åbningen af Bryggen i Vejle, hvor et af billederne kom i avisen. Jeg indledte et samarbejde med en anden fotograf, hvor jeg kunne hjælpe til på forskellige model shoots og det endte jo så med at jeg købte endnu et DSLR kamera, et CANON 30D. Det gik fint en tid, men vi endte med ikke at være enige om loyaliteten i samarbejdet, så jeg begyndte for mig selv, og siden 2009, har jeg haft nok at se til som fotograf, især med modellerne, men også koncert, race og naturen har være mine foretrukne motiver, og er det stadig. I dag bruger jeg CANON 5D mk. II og CANONS egne L-objektiver. Jeg har stadig et fuldtids job ved siden af fotoarbejdet, som kun er en hobby. |
|